Teaterrefusion for kommunale institutioner

Fra 1. januar 2022 kan kommuner og kommunale institutioner søge om straksrefusion af udgifter til refusionsgodkendte forestillinger til børn og unge samt opsøgende scenekunst via teaterrefusion.dk.

Hvem kan søge refusion?

Kommuner, herunder kommunale institutioner og kommunale indkøbere, kan få refunderet 50 % af deres udgifter ved køb af refusionsgodkendte børne- og ungdomsforestillinger samt opsøgende scenekunst.

Profiloprettelse og roller

Inden en kommune og kommunens institutioner kan søge refusion på

Teaterrefusion.dk, skal kommunen oprettes i systemet.

Opret kommune

  • Den enkelte kommune vælger en overordnet administrator, som opretter kommunen i systemet. Den overordnede administrator er ansvarlig for oprettelse af andre brugere i systemet, som efterfølgende vil kunne søge om refusion.

  • Den valgte administrator trykker på opret og registrerer sig med e-mail, telefonnummer og individuelt password.

  • Når den overordnede administrator er oprettet, har denne mulighed for at oprette andre brugere i systemet.

For at indsende ansøgninger skal du have tildelt rollen som konsulent eller medarbejder. Rollerne tildeles af administrator. Det er muligt at have flere roller tilknyttet sin profil, og det er muligt at have flere profiler med de samme roller. Det er vigtigt at få tilknyttet en økonomiansvarlig, som modtager kommunens samlede udbetalingsbilag, enten som selvstændig profil eller tilknyttet til den overordnede administrator.

Har du brug for hjælp ved oprettelse?

Kontakt teaterrefusion.dk på teaterrefusion@scenit.dk eller tlf.: 3524 0108 (man-fre kl. 10-15)

Mulige roller

Systemet indeholder flere forskellige roller, som man kan få tildelt. Afhængig af hvilken rolle, der er tilknyttet din profil, har du forskellige handlemuligheder.

Opstilling roller_kommunal.png

Kommunens overordnede administrator

Kommunens overordnede administrator kan oprette og administrere andre brugere og deres roller, tilføje kommunale institutioner og trække oversigter over alle kommunens ansøgninger.

Økonomiansvarlig

Den overordnede administrator kan oprette en økonomiansvarlig. Den økonomiansvarlige får tilsendt alle udbetalingsbilag og har mulighed for at trække oversigter indeholdende alle kommunens ansøgninger og derved følge med i udbetalingen af godkendte ansøgninger.

Konsulenten

Den overordnede administrator kan oprette en konsulent. En konsulent har mulighed for at tilknytte flere kommunale institutioner til sin profil og sende ansøgninger på vegne af disse.

Medarbejder kommune

Den overordnede administrator kan oprette en medarbejderprofil. En medarbejder kan indsende ansøgninger på kommunens vegne.

Lokal administrator

Den overordnede administrator kan oprette en lokal administrator. Den lokale administrator er tilknyttet en kommunal institution og kan invitere medarbejder, der har mulighed for at ansøge om refusion. Den lokale administrator kan også se alle ansøgninger for den pågældende institution.

Lokal medarbejder

En lokal medarbejder kan indsende ansøgninger om refusion.

Opret kommune

Sådan søger I refusion

Hvis du har tilknyttet en konsulent- eller medarbejderrolle til din profil, kan du søge om refusion af udgifter til refusionsgodkendte forestillinger til børn og unge samt opsøgende scenekunst.

Kom godt i gang:

  • Find en refusionsgodkendt forestilling, som I ønsker at købe. Du kan finde information om refusionsgodkendte forestillinger på Teaterguiden.online

  • Kontakt teatret bag forestillingen og aftal pris og en spilledato

  • Du skal sende ansøgningen senest 30 dage efter forestillingens opførelse (første spilledag)

Send ansøgning:

  • Log ind på din profil

  • Gå ind under ansøgninger

  • Tryk på opret ansøgning

  • Fremsøg forestillingen og vær opmærksom på sæsonen

  • Indtast spilledato(er)

  • Indtast pris ekskl. moms

  • Indtast eventuelle entreindtægter

  • Vedhæft bilag i form af faktura. Hvis kommunens udgifter er på kr. 200.000 eller derover, skal der sammen med fakturaen vedlægges dokumentation i form af kontoudtog.

  • Indtast publikumstal (optalt eller skønnet)

  • Indsend ansøgning

Scenit behandler herefter jeres ansøgning om refusion og udbetaler refusionen til kommunens NEMkonto senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen.

Refusionsgodkendte forestillinger

Der kan kun søges refusion af udgifter til køb af hele refusionsgodkendte forestillinger. Det vil sige forestillinger, som er godkendte til refusion af Slots- og Kulturstyrelsen. Refusionsgodkendte forestillinger dækker over professionel scenekunst for børn og unge under 25 år, samt opsøgende scenekunst.

Der kan ikke søges refusion af køb af enkeltbilletter til refusionsgodkendte forestillinger.

Oplysninger om, hvilke forestillinger der er refusionsgodkendte, kan du finde på Teaterguiden.online, hvor du kan søge på refusionsgodkendte forestillinger.  

Hvilke udgifter kan udløse refusion?

Udgifter der kan udløse refusion:

  • Køb af hele refusionsgodkendte forestillinger til børn og unge samt opsøgende scenekunst

  • Ved samarbejdsaftale med eksempelvis en teaterforening kan der søges tilskud til udgifter til privat salsleje i forbindelse med afvikling

  • Ved samarbejdsaftale med kan der søges refusion af øvrige afledte udgifter i forbindelse med afvikling af forestillinger, eksempelvis administration, personale, brandvagt. Øvrige afledte udgifter skal stå i rimeligt forhold til ydelse og til prisen for den enkelte forestilling.


Udgifter der ikke kan udløse refusion:

  • Køb af forestillinger, der ikke er refusionsgodkendte

  • Køb af enkeltbilletter til refusionsgodkendte forestillinger

  • Køb af forestillinger, hvor der i forvejen er bevilget statsligt formidlingstilskud (f.eks. til det kommunale kulturhus eller den lokale teaterforening)

  • Kommunens egne udgifter til administration, kommunal salsleje og lønudgifter

  • Afledte udgifter i form af markedsføring (annoncer, programmer og lignende), da disse ikke anses for absolut nødvendige for opførelse af forestillingen

  • Transport af publikum


Læs mere på Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside: Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst

Samarbejdsaftaler

Har din kommune en samarbejdsaftale med den lokale teaterforening eller egnsteatret om at håndtere udbuddet af forestillinger til skoler og institutioner? Så kontakt os på mail:  teaterrefusion@scenit.dk eller på tlf.: 3524 0108 (man-fre kl. 10-15), så den typiske sagsgang kan blive afklaret, og vi kan hjælpe med at få tildelt de rigtige roller i systemet til de involverede.

Læs mere om samarbejdsaftaler på Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside: Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst

Klagevejledning

Det er muligt at klage over afgørelse om refusion til Slots- og Kulturstyrelsen. Dette skal gøres senest 30 dage efter, at I har modtaget en afgørelse. I skal begrunde klagen og huske at opgive sagsnummeret, som I har modtaget i forbindelse med ansøgningen om refusion. Se Slots- og Kulturstyrelsens klagevejledning her: https://slks.dk/tilskud/teaterrefusion-kommuner

Send klagen via mail til musc@slks.dk. I emnefeltet skal der stå: ”Klage over udfald af ansøgning om refusion for udgifter til scenekunst for børn og unge”.